Niss, Thorvald (1842-1905)

Anden navneform: Thorvald  Niss

Assens, 07-05-1842 - Frederiksberg, 11-05-1905, maler

Virksom:Danmark

Uddannelse:

I malerlære hos sin far, svend; Kunstakad. Kbh. okt. 1861-jan. 1869, afbrudt af frivillig deltagelse i krigen 1864; jan. kvartal 1874; fra slutningen af 1870erne i Otto Baches atelier.

Stipendier og udmærkelser:

Akad. 1878, 1885-86; Sødrings Pr. 1875; guldmed., Wien 1882; Aarsmed. 1 1883; Ancker 1892; sølvmed., Paris 1900.

Udstillinger:

Charl. Forår 1870-85, 1887-92, 1894-1902, 1904-05; Erste internat. Ausst., Wien 1882; Verdensudst., Paris 1889, 1900; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1893; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; bien., Venezia 1895; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Dä. Ausst. Berlin 1910; Works by Modern Da. Artists, Brighton 1912.

Biografi:

Thorvald Niss havde, mens han arbejdede på Den kgl. Porcelainsfabrik, svært ved at løsrive sig fra dekorationens ufri og lidt hårde karakter, og de tidlige billeder bar præg af en tør akademisk stil uden egentlig selvstændig form. Selv om der ikke er tale om egentlige genrebilleder, synes fortællingen alligevel at være et væsentligt led i malerier som Skøjteløber i Kastelsgraven, Ungkvæget vandes og På landevejen. I 1870erne opholdt NISS sig i Hornbæk, men et muligt møde med Viggo Johansen eller P.S. Krøyer har ikke givet ham et væsentligt løft. Først mod slutningen af 1870erne, hvor NISS arbejdede i Otto Baches atelier og nød de fælles udflugter, kom der en større frihed og styrke ind i landskabs- og naturstudierne. Der spores impulser fra det franske romantiske landskabsmaleri med en kraftig betoning af efterårets vemod og melankoli og vinterens sneklædte veje og gærder som i Fra Folehaven. Men i Studier fra en skovsø fanges det flimrende sollys og løvhængets genspejling let og levende. Landskaberne bliver gradvist affolkede, og koncentrationen ligger i skildringen af naturens eget liv. Det stærke sollys i Italien, Grækenland og på Capri gengav NISS mest kraftfuldt i de billeder, hvor arkitekturen har afløst naturen, hvor husmurenes faste, men ujævne overflade giver mulighed for at arbejde med en ny stoflighed, og hvor floraen bliver til lysende farvepletter. Sit endelige selvstændige udtryk nåede han i 1880rnes slutning med marinebillederne, hvor han i langt højere grad end i landskaberne omsatte sydens lysmængde til danske forhold. Fra Capri, Bovbjerg og Skagen hentede han de nye motiver, hvor bølgeslagene er skildret med en rytmisk sikkerhed, hvad enten de ruller roligt ind overstranden eller med voldsom kraft brydes mod klipperne. Horisonten ligger ofte højt, så himmel og hav er jævnbyrdige. I Kølvand er naturens kræfter erstattet af damperens mekaniske oppiskning af havet skildret i en fin realisme, der står som et af højdepunkterne i NISSs produktion. Bølgernes rytme er i P.S. Krøyers første atelier overført til buske og græs, der forblæst føjer sig. Den gryende symbolisme, der afspejles i Den druknedes genfærd, når ikke en videre bearbejdning. NISS udførte en række raderinger, hvor naturens drama afsættes som kraftfulde streger.