Heinrich-Hansen, Adolf (1859-1925)

København, 29-11-1859 - Fredensborg, 28-10-1925, maler
Nationalitet: dansk
Virksom: Danmark

Uddannelse:
C.F. Andersens tegnesk.; Kunstakad. Kbh. 1883- 86.

Rejser og udlandsophold:
Tyskland, Belgien, Italien; Normandiet 1925.

Stipendier og udmærkelser:
Rejsestip. Carlsbergfond. 1890.

Udstillinger:
Charl. Forår 1885-1909; Nord. Udst., Kbh. 1888; verdensudst., Paris 1889; verdensudst., Chicago 1893; Berlin 1893-96; München 1899; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1921, 1923-24. Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1911.

Biografi:
Adolf Heinrich-Hansen studerede teologi i fire år, før han valgte at gå i faderen, Heinrich Hansens, fodspor som arkitekturmaler. Sandsynligvis var Heinrich-Hansen i nogen udstrækning faderens assistent, og han lagde sig tæt op ad dennes kunst med sine omhyggeligt udførte og detaljerige kirke- og slotsmotiver. Heinrich-Hansens motivkreds omfattede desuden gamle partier af især tyske byer og af Fanø-interiører med kvinder i traditionelle dragter som staffagefigurer, ligesom han malede enkelte portrætter. I sine senere år blev Heinrich-Hansen en meget benyttet dyremaler med heste og hunde som speciale.

Solgte værker