Hedeager, Ole

DRIP PAINTER Ole Hedeager er klassisk tegner og tidligere reklamemand og dekoratør.

Har sin egen tegneskole.

De senere år har han koncentreret sig i at videreudvikle det unikke drip painting.

Hans klassiske tegnedyder som kan sammenlignes med de gamle mestre og bliver brugt med stor dygtighed i hans poetiske drip-paintings.

En stil der startede helt tilbage i 1940’erne med den kendte Jackson Pollock.

Ole tilføjer en helt ny dimension da han formår at “dryppe” figurer i former og portrætter ud på lærredet (drip-painting).

Det er så vidt vides ikke set før og føjer en helt ny dimension til det ekspressive maleri.

Enkeltheden og og poesien i billederne rammer noget i den minimalistiske, men alligevel vilde nordiske sjæl som gør hans værker yderst populære og efterspurgte.

Ole udtaler om sine værker:

“I mine drip - paintings afspejles min store passion for linjer former og farver, som har været min drivkraft siden jeg var 13.

Især studiet af menneskekroppen i bevægelse og portrættet.

Disse afspejler stemninger, følelser og en personlig indsigt i det at være menneske.

Ydermere har jeg altid været betaget af den “nordiske stil” som er enkel, afdæmpet og stilfuld men som samtidig indeholder stor håndværksmæssig viden udtrykt i noget enkelt og smukt.“ 

Ole Hedeager har haft flere internationale optrædener i Europa og USA

Solgte værker