Exner, Julius (1825 - 1910)

København, 30-11-1825 - København, 15-11-1910, maler
Nationalitet: dansk
Virksom:Danmark

Uddannelse:
I malerlære; optaget på Kunstakademiet Kbh. april 1839, modelskolen 4.7.1842; lærte historie maleri af J.L. Lund og senere af C.W. Eckersberg; lille sølvmedalje 29.12.1843; store sølvmedalje marts 1845.

Stipendier og udmærkelser

Neuhausens Pris 1847; Thorvaldsens Medalje 1853; Akademiprisen 1857- 58; medlem af Kunstakademiet. Kbh. 1864; medlem af Akademiet. Stockholm. 1866; Treschow 1887.

Rejser og udlandsophold:
Dresden, Wien, Venezia, Parma, Firenze, Rom, Napoli, Schweiz, Paris 1857-58; Sverige flere gange, bl.a. 1863-64.

Udstillinger (bl.a.):
Charl. Forår 1844-54, 1856-57, 1860-61, 1863-67, 1869-74, 1876-1901, 1903-10; Akad., Sth. 1850, 1866; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872, 1883, 1888; verdensudst., Paris 1878; Nord. Konstutst., Göteborg 1881; Erste internat. Kunst- Ausst., Wien 1882; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Raadhusudst., Kbh. 1901; KE 1905; L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. Kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Charl.borg-udst. gennem 100 år, 1957; Foren. for Nat. Kunst, Charl.borg 1966.

Biografi:
Julius Exners idylliske scener med rødkindede danske bønder i farverige egnsdragter og interiører er velkendte. Langt ind i 1900-tallet har hans skildringer, specielt Besøget hos bedstefar fra 1853 gennem grafiske gengivelser nydt stor udbredelse og popularitet. Oprindelig havde Exner bestemt sig for at blive historiemaler. Den herskende nationalfølelse i 1800-tallet og et købedygtigt handelsborgerskab gjorde imidlertid genremaleriet til tidens populæreste udtryksform, og Exner blev som flere af sin samtids kunstnere genremaler. Dyrkelsen af det nationale med bondestanden som aktør var kendt som genre i datidens litteratur og teater. Chr. Winthers Træsnit (1. udg. 1821) og vaudevillen En søndag på Amager af Johanne Louise Heiberg (1848) er eksempler herpå. Inden for billedkunstens område var det kunsthistorikeren N.L. Høyen, der opfordrede til at skildre folkelivet i den nationale sags tjeneste. Det var ligeledes ham, der gjorde Exner opmærksom på Amagerbøndernes særpræg. Fra begyndelsen af 1850erne hentede han sine motiver herfra. Skildringerne var i første omgang en form for etnografisk registrering af karakteristiske og ikke mindst maleriske klædedragter og interiører. Men snart blev idyllen icenesat og forsynet med en anekdote som regel af humoristisk art. Selve fremstillingsformen var teaterscenens, der bl.a. kendtes fra Marstrands Holbergfremstillinger. Dens mål var gennem aktørernes overartikulerede bevægelser og mimik at gøre fortællingen let fattelig. Exner mestrede de figurrige optrin, og anekdoten skabte sammenhæng mellem personerne. Lokalkoloritten med flere gennemgående farver i klædedragt og interiør gav malerisk sammenhæng i detaljerigdommen. Og endelig samlede det indfaldende lys fra et vindue eller en åbentstående dør sceneriet i et blødt stemningsbefordrende skær. Exners billeder med enkeltfigurer fordybet i hverdagssysler og hans lysvirkninger vidner om hans studie af nederlandsk genremaleri. I udformningen af de større genrescener hentede han inspiration i tyske bondelivsskildringer. Ud over motiver fra Amager og enkelte fra den såkaldte Hedeboegn kom Fanø til at udgøre den anden store motivgruppe. Her fandt han i slutningen af 1870erne rester af en fjern og uddøende egnskultur, som leverede nyt malerisk stof til hans billeder lige til hans død. Trods efterspørgslen på de populære skildringer fra Amager og Fanø malede Julius Exner også lejlighedsvis portrætter og enkelte genrescener fra bl.a. Italien (1857-58) og fra Vadstena og Dalarne (1863 og 1864), hvis hjemstavnskultur Marstrand tidligere havde dyrket. Endelig skal Exners venetianske billede En gondol fra 1859 fremhæves. Sammen med det tidlige Fra Kunstakademiets figursal, 1843, dokumenterer disse billeder et mere alsidigt talent end bondelivsskildringerne lader ane.

Solgte værker