Drachmann, Holger (1846 - 1908)

Andet navn: Holger Henrik Herholdt Drachmann
København, 09-10-1846 - Hornbæk, 14-01-1908, forfatter, maler
Nationalitet: dansk
Virksom:Danmark

Uddannelse:
Stud. 1865; tegneunderv. hos F.F. Helsted og ark. F. Jensen; opt. Kunstakad. Kbh. okt. 1866, forlod modelsk. forb.kl. april 1870, besluttede udelukkende at dyrke marinemaleriet; elev af Carl Emil Baagøe; elev af C.F. Sørensen.

Rejser og udlandsophold:
Scotland og Middelhavet 1867; London 1870-71; Frankrig 1877-78; bosat i Hamburg første halvdel af 1890erne; USA o. 1900.

Udstillinger:
Charl. Forår 1869-74; Nord. Konstutst., Göteborg 1881; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1892; Raadhusudst., Kbh. 1901; Tekn. Sk., Skagen 1908; Skagens Malere, Da. centralbibl., Flensborg 1977. Separatudstilling: Dec. 1901 (s.m. Carl Holsøe); Digterkongens Gravfærd, Skagens Mus. 1988.

Biografi:
Holger Drachmann blev først maler, siden hen digter, hvilket måske skyldes en tilfældighed. Han havde anlæg for begge kunstarter og vekslede imellem dem livet igennem, og fulgte i dem begge traditionen. I sine unge år, 1865-74, var Drachmann ofte på Bornholm. Foruden malerierne findes fra disse år en del keramik fra L. Hjorths fabrik i Rønne, som Drachmann har dekoreret med søstykker o.l. Han debuterede 1869 som maler og 1872 som digter med fortællingerne Med Kul og Kridt. Hans tidlige malerier er helt i læreren, C.F. Sørensens stil, selvom større berømtheder som Anton Melbye også må have ansporet ham til efterfølgelse. Drachmanns artikler til Nyt dansk Maanedsskrift vakte Georg Brandes interesse, og det var som hans protegé, at Drachmann opnåede en anerkendelse som digter, han næppe så hurtigt ville have fået som maler. Under indtryk fra Chr. Blache, besøgte Drachmann Skagen i 1871. Der fandt han en befolkning og en natur, der egnede sig lige godt til at blive skildret med pen som med pensel, og med få afbrydelser kom Drachmann igen de næste 15 år og gled naturligt ind i den kreds af kunstnere, der samledes der. Navnlig i småskitserne ses Drachmann at have modtaget indtryk af nordmændene Fritz Thaulow og Christian Krohg. Vinteren 1877-78 traf han P.S. Krøyer i Paris, og i efteråret 1878 malede han side om side med Karl Madsen i Bretagne. Uden selv at være franskmændenes lærling, var Drachmann således tæt på de unge malere, der i 1870ernes slutning efteruddannede sig i Paris. Hvor han som digter følte sig mere og mere sikker på sine kunstneriske virkemidler, kneb det som maler. I løbet af 1880erne lagde Drachmann afstand mellem sig og "det franske", bl.a. i romanen Med den brede Pensel, skrevet 1885-87 som et opgør med begrebet "virkelighedsskildring", hvor han langede hårdt ud efter sine gamle malervenner, især Krøyer. Drachmanns kritik var dog ikke kun negativ, han efterlyste nogle af de kunstneriske kvaliteter, som blev dagens orden i det følgende tiår. Selvom skitseblokken altid fulgte Drachmann, malede han ikke meget i 1890erne, hvor hans berømmelse som digter var uovertruffen. Omkring 1895 skrev Drachmann en række melodramer, bl.a. Renæssance. Samtidig anlagde han, ikke uden påvirkning fra Arnold Böcklin, maleriet Havets datter, en havfrue som nøgen og yppig ligger druknet på en øde strand, mens skibet med den unge sømand, hun elskede, forliser i det fjerne. Det blev til i et samarbejde med nordmanden Carl Sundt-Hansen, der malede havfruen, og står alene som kunstnerisk eksperiment i Drachmanns maleri. I 1901 bosatte Drachmann sig med sin tredie hustru i Skagens Vesterby i eget hus, Villa Pax. Ægteskabet var ikke lykkeligt, og der var stadig længere imellem successerne. Efter fiaskoen på Det kgl. Teater med eventyrspillet Hr. Oluf han rider, bestilt i anledning af Drachmanns 60års fødselsdag i 1906, flygtede han dybt rystet til Skagen, og ligesom i andre perioder, hvor hans digtning var i krise, vendte han nu al sin energi mod maleriet. Kunne Danmarks digterkonge ikke digte mere, kunne han i hvert fald male. I sit sidste leveår malede Drachmann en række skildringer af Skagens natur, som er langt friere, end noget han tidligere havde præsteret. Drachmann er i den nærmeste eftertid blevet kritiseret, men han formåede i sine bedste billeder at udtrykke den samme kraft som i sine digterværker.